Den vestlige dominans af debatten skaber en skævvridning i, hvilke farer vi overhovedet taler om. Når tech-giganter i Silicon Valley og tænketanke i Washington leder samtalen, ender fokus ofte på eksistentielle risici. Vi diskuterer scenarier, hvor superintelligens tager kontrollen og truer menneskehedens overlevelse.
Denne tilgang overser mange af de problemer, der rammer det globale syd. Mens vi frygter fremtidige robot-apokalypser, kæmper mange samfund allerede med de nuværende konsekvenser. Det drejer sig om algoritmiske fordomme, der marginaliserer minoriteter, eller hvordan automatisering underminerer lokale økonomier i udviklingslande.
Fordi de teknologiske rammer er skabt i Vesten, bliver sikkerhed ofte synonymt med at beskytte vestlige demokratiske institutioner og ejendomsret. Det betyder, at diskursen sjældent adresserer, hvordan AI kan bruges til digital kolonialisme eller overvågning i ikke-vestlige regimer. Ved at gøre 'sikkerhed' til et spørgsmål om teknisk kontrol og alignment med vestlige værdier, ignorerer vi de sociale og politiske uligheder, teknologien allerede skaber her og nu. Vi risikerer at løse de forkerte problemer, mens de reelle, akutte trusler mod global retfærdighed lades i stikken.
