Skiftet fra individuelle tidskørsler til holdkørsel på tid (TTT) ændrer dynamikken i kampen om den samlede føring markant. I en traditionel individuel tidskørsel er det den enkelte rytters rå kraft og aerodynamik, der afgør tidsforskellene. Her kan en stærk enkeltrytter skabe store forspring gennem en ensom og kontrolleret indsats.
Ved holdkørsel på tid bliver de taktiske elementer og holdets samlede styrke langt vigtigere. Det betyder, at en GC-rytter ikke længere kun er afhængig af egne ben, men i høj grad af sine hjælpere. Hvis et hold har stærke specialister til at trække på de flade stykker, kan de minimere tidstabet for deres kaptajn betydeligt.
Omvendt kan et stærkt hold med en svagere kaptajn vinde mere tid end et hold med en stærk kaptajn, der mangler støtte. Dette format kan derfor mindske de tidsmæssige forskelle mellem de største favoritter, hvis de sidder på de samme stærke hold, eller skabe uventede ryk i klassementet, hvis et favoritlag fejler i deres koordination eller rytmeskift under kørslen.