De kraftige vekselvirkninger i Perseus-klyngen spiller en afgørende rolle for galaksers evne til at danne nye stjerner. Processen er kompleks og kan både fremme og hæmme dannelsen af stjerner, afhængigt af de specifikke forhold i galaksens gasmasser.
På den ene side kan de voldsomme interaktioner og chokbølger, der opstår i det varme intergalaktiske gasfelt, presse kold gas sammen. Når gassen komprimeres, øges dens tæthed, hvilket kan udløse intense perioder med stjernedannelse. Dette skaber nye stjerner i store mængder på kort tid.
På den anden side kan de enorme kræfter også have en hæmmende effekt. Den ekstreme varme og det høje tryk i klyngen kan forhindre gas i at køle af. Da dannelsen af nye stjerner kræver, at gassen er kold og tæt, betyder den konstante opvarmning fra klyngens energirige miljø, at galakserne på længere sigt mister deres brændstof. Dette kan føre til en proces, hvor stjernedannelsen gradvist stopper helt, fordi gassen ikke længere kan kollapse under sin egen vægt.
