Divergensen mellem Londons regulatoriske autonomi og Frankfurts tætte tilknytning til EU's regelsæt skaber et mere fragmenteret globalt finansielt landskab. Hvor London søger at skabe konkurrencefordele gennem fleksibilitet og nye finansielle innovationer, fastholder Frankfurt en streng overholdelse af EU's ensartede rammer for at sikre stabilitet og gennemsigtighed i hele unionen.
Denne udvikling kan føre til, at globale standarder bliver mindre ensartede. Finansielle institutioner, der opererer på tværs af grænser, står over for øgede omkostninger, da de skal navigere i to forskellige regelsæt. Dette kan resultere i et todelt marked, hvor visse typer finansielle produkter findes i London, men ikke i EU, og omvendt.
Selvom dette skaber udfordringer for sammenlignelighed, kan det også drive innovation i de enkelte jurisdiktioner. For investorer betyder det behov for større fokus på compliance og risikostyring. Globalt set kan det presse internationale organer til at arbejde hårdere på at skabe fælles standarder for at mindske de operationelle risici, som denne regulatoriske splittelse medfører for det globale finansielle system.
