Når de største tech-virksomheder taler om menneskehedens overlevelse og AI som en potentiel dødelig trussel, flyttes fokus væk fra de problemer, teknologien allerede skaber. Ved at gøre eksistensielle risici til det centrale emne, skabes der en fortælling om, at vi skal bekymre os om fremtidige scenerier, fremfor de konkrete skævvridninger, der sker lige nu.
Denne strategi kan fungere som en afledningsmanøvre. Mens debatten kører om superintelligens og apokalyptiske scenarier, overses diskussioner om ophavsret, dataudnyttelse og den massive koncentration af kapital i hænderne på få aktører. Det fjerner opmærksomheden fra de nuværende arbejdsvilkår og de uligheder, som automatisering medfører. Det bliver lettere at regulere noget teoretisk og fjernt, end det er at regulere de massive overskud, der trækkes ud af samfundet lige nu.
Desuden skaber fokusset på de ekstreme risici et behov for en form for 'ekspertstyre'. Hvis kun et fåtal af ingeniører og virksomhedsledere vurderer, hvad der er sikkert, mister demokratiske institutioner indflydelse. Det giver de nuværende magthavere et argument for, at de er de eneste, der er kvalificerede til at føre tilsyn. Resultatet er en magtforskydning, hvor de, der allerede sidder på teknologien, definerer spillereglerne for alle andre.
