Når centralbanker fungerer som lender of last resort, betyder det, at de træder til med nødvendig likviditet, hvis det finansielle system er ved at bryde sammen. Selvom dette er afgørende for at forhindre et totalt økonomisk kollaps, skaber det en række udfordringer for bankernes risikovillighed.
Et centralt begreb i denne sammenhæng er moralhazard. Når banker ved, at de kan blive reddet af staten eller centralbanken i en krisesituation, kan det svække deres incitament til at udvise forsigtighed. Hvis de potentielle gevinster ved risikable investeringer er store, mens de potentielle tab bliver dækket af fællesskabet, kan det føre til en uhensigtsmæssig høj risikovillighed.
Dette kan resultere i, at banker tager overdrevent store risici for at maksimere deres afkast, hvilket i sidste ende kan øge risikoen for nye systemiske svigt. For at modvirke dette benytter myndighederne sig ofte af strammere regulering, kapitalkrav og tilsynsmekanismer, der skal sikre, at bankerne selv bærer en større del af risikoen og dermed opretholder en sund finansiel disciplin.
