Den danske pensionsmodel adresserer risikoen for ulighed gennem en kombination af tre fundamentale elementer: folkepensionen, de obligatoriske arbejdsmarkedspensioner og det sociale sikkerhedsnet.
\For det første fungerer folkepensionen som et universelt grundlag. Da denne er skattefinansieret og ikke afhænger af tidligere indkomst eller markedsafkast, sikrer den et økonomisk bundniveau for alle borgere uanset deres tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette modvirker direkte den ulighed, der kunne opstå, hvis pensionering udelukkende var baseret på individuelle opsparinger.
\For det andet er de arbejdsmarkedsbaserede pensioner karakteriseret ved kollektive aftaler og tvungen indbetaling. Dette sikrer en høj grad af opsparing hos størstedelen af arbejdsstyrken. Desuden anvender mange pensionskasser en livscyklusmodel, hvor investeringsrisikoen automatisk nedtrappes med alderen, hvilket beskytter de ældre mod store markedsudsving.
\Endelig spiller det danske skattesystem og de sociale overførsler en central rolle. Gennem progressionsbeskatning og de indbyggede tillæg i folkepensionen omfordeles ressourcerne, så de borgere med de laveste indkomster får den relativt største støtte. Denne flerstrengede model sikrer, at skiftet mod markedsafhængige pensioner ikke fører til ekstrem fattigdom blandt ældre.
