For at bevæge os væk fra LCOE (Levelized Cost of Energy) skal vi integrere eksternaliteter direkte i de økonomiske modeller. LCOE kigger kun på de direkte tekniske omkostninger ved produktion. Det overser de faktiske regninger, samfundet ender med at betale for biodiversitetstab eller uretfærdige arbejdsforhold i forsyningskæden.
En konkret metode er at anvende Full Cost Accounting. Her tildeler man en monetær værdi til miljømæssige skader. Det kunne være prisen for tabt natur eller CO2-udledning under minedrift af råstoffer. Ved at indregne disse tal i beslutningsgrundlaget, bliver den 'billigste' løsning ikke nødvendigvis den, der ser billigst ud på et Excel-ark med kun anlægs- og driftsomkostninger.
Socialt kan vi implementere 'Social Return on Investment' (SROI). Her måler vi på lokale effekter som beskæftigelse, sundhed og lokal accept. Hvis en vindmøllepark skaber stor modstand lokalt, er de indirekte omkostninger til klagesager og forsinkelser massive. Vi har brug for standardiserede taksonomier, der gør det muligt at sammenligne et projekt baseret på rå kilowatttimer med et projekt, der også tager højde for økosystemtjenester. Det kræver, at investorer og myndigheder kræver disse data som en fast del af udbudsmaterialet.
