Beskyttelse af nuklear infrastruktur i konfliktzoner er en af de største udfordringer for international sikkerhed. Når militære styrker ignorerer internationale konventioner og principper om krigsførelsens regler, er det internationale samfunds muligheder komplekse og kræver en flersporet indsats.
En primær metode er diplomatisk pres og internationale sanktioner. FN's Sikkerhedsråd kan vedtage resolutioner, der fordømmer angreb på atomfaciliteter og indfører økonomiske eller politiske konsekvenser for de ansvarlige parter. Dette har til formål at gøre omkostningerne ved at bryde reglerne så høje, at aktørerne afholder sig fra at angribe.
Desuden spiller overvågning en afgørende rolle. Organisationer som Den Internationale Atomenergiorganisation (IAEA) arbejder for at overvåge atomfaciliteter og rapportere uregelmæssigheder direkte til verdenssamfundet. Ved at dokumentere overtrædelser skabes der et faktuelt grundlag for juridisk efterspil ved internationale domstole.
Teknisk prævention gennem øget sikkerhed ved anlæggene er også nødvendig. Det internationale samfund kan støtte med teknisk ekspertise til at sikre, at nukleare anlæg kan modstå både fysiske angreb og cyberangreb, selv under ustabile forhold.
