En integration af Island i EU's fælles fiskeripolitik (CFP) ville medføre fundamentale ændringer for landets suverænitet over egne marine ressourcer. I dag forvalter Island selvstændigt sine fiskerikvoter gennem nationale kvotesystemer, som er skræddersyet til at beskytte de økologiske bestande og sikre indkomsten til lokale kystsamfund.
Ved en eventuel integration ville beslutningskompetencen flyttes fra Reykjavik til Bruxelles. Dette betyder, at EU kan tildele fiskerirettigheder til andre medlemsstater i de islandske farvande, hvilket kunne udfordre de nuværende kvotesystemer og den direkte kobling mellem ressourceudnyttelse og lokal værdiskabelse. De økonomiske rammevilkår for kystsamfundene ville blive påvirket, da en stor del af den økonomiske gevinst fra fiskeriet potentielt kunne drænes væk fra lokale fiskere til fordel for europæiske flåder.
Mens EU's politik også indeholder mål om bæredygtig forvaltning, ville overgangen fra national kontrol til fælles europæisk forvaltning ændre den økonomiske sikkerhed for de små samfund, der er dybt afhængige af fiskeri. Derfor er spørgsmålet om fiskeri rettigheder et af de mest centrale og kontroversielle emner i den islandske debat om EU-medlemskab.
