Overgangen fra de specifikke diagnoser som Aspergers syndrom til den bredere betegnelse Autism Spectrum Disorder (ASD) har ikke ændret selve retten til hjælp. Det vigtigste princip i det danske støttesystem er ikke den præcise diagnosekategori, men derimod individets funktionsevne og de konkrete behov, som personen har i hverdagen.
Når kommunen vurderer behovet for specialiseret støtte eller hjælpemidler, kigger de på de udfordringer, som den enkelte person står overfor. Det kan handle om behov for pædagogisk støtte, skærmning eller tekniske hjælpemidler. Selvom betegnelsen er blevet mere overordnet, er det stadig den funktionelle beskrivelse af personens behov, der danner grundlag for en afgørelse om hjælp.
Det betyder i praksis, at en person med en ASD-diagnose kan modtage de samme typer støtte som tidligere med en Aspergers-diagnose, så længe behovet er dokumenteret. Det er derfor vigtigt, at de relevante dokumenter og lægelige vurderinger tydeligt beskriver de specifikke udfordringer, uanset hvilken præcis betegnelse der står i diagnosen, for at sikre den rette hjælp i kommunen.
