Byplanlægning kan markant forbedre tilgængeligheden for neurodivergente børn gennem målrettede strategier. Sensoriske støjsvage zoner fungerer som trygge fristeder, hvor børn kan trække sig tilbage fra overstimulering. Disse områder er ofte placeret i parker eller stille hjørner af offentlige pladser og har lave støjniveauer samt rolige farver.
Akustisk landskabspleje er et andet vigtigt redskab. Dette indebærer brug af lydabsorberende materialer som tæt vegetation, specialiseret belægning eller vandelementer for at dæmpe hårde bystøj. Ved at reducere pludselige høje lyde kan man mindske risikoen for sensorisk overbelastning. Desuden spiller det visuelle design en stor rolle. Tydelig skiltning og forudsigelige stier hjælper børn med at navigere uden at føle sig overvældet af visuelt kaos.
Inklusion af flere grønne områder kan også give beroligende naturlige stimuli. Ved at integrere disse elementer skaber man mere inkluderende bymiljøer, hvor neurodivergente børn kan udforske og lege med mindre stress og angst. En bevidst indsats for akustik og visuel ro gør storbyen til et tryggere sted for alle børn.
