Når vi eksponeres for kunstigt lys sent om aftenen, narrer vi vores biologiske ur. Det mest direkte problem er undertrykkelsen af melatonin, som er det hormon, der fortæller kroppen, at den skal restituere og reparere væv. Uden nok melatonin arbejder kroppen i en permanent tilstand af vagtsomhed, selvom du sover.
Denne forstyrrelse af døgnrytmen har direkte konsekvenser for din metabolisme. Blodsukkerreguleringen bliver ustabil, fordi cellernes følsomhed over for insulin falder markant. Det betyder, at kroppen kæmper med at håndtere de sukkerstoffer, du indtager. Over tid øger dette risikoen for type 2-diabetes og fedme, da energien i maden i højere grad lagres som fedt frem for at blive brugt effektivt.
Kronisk lysforurening skaber også en lavgradig inflammation i kroppen. Det påvirker de hormoner, der styrer din appetit, så du føler dig mere sulten efter kalorietunge snacks om natten. Det er ikke bare et spørgsmål om dårlig søvn; det er en kemisk ubalance, der ændrer måden, din krop forbrænder energi på. På sigt øger det sandsynligheden for hjertekarsygdomme og andre metaboliske lidelser, fordi dit system aldrig får den nødvendige nattesro til at genoprette balancen.
