Den konstante summen fra droner ændrer fundamentalt barnets oplevelse af verden. Når lyden af en drone bliver en fast del af hverdagen, forsvinder den grundlæggende følelse af tryghed. Børn lærer hurtigt, at himlen ikke er et sted for frihed, men en kilde til uforudsigelig fare. Denne tilstand af konstant alarmberedskab slider hårdt på nervesystemet.
Psykologisk ser man ofte tegn på vedvarende stress og angst. Børnene kan udvikle søvnløshed, fordi de ikke kan falde til ro uden at lytte efter maskinernes lyd. De kan også opleve koncentrationsbesvær og rastløshed. Når man altid venter på det næste uventede brag, kan hjernen ikke slappe af og fokusere på leg eller skolegang. Det påvirker deres evne til at lære og indgå i sociale relationer naturligt.
Langtidseffekterne handler ikke kun om frygt her og nu. Det handler om, hvordan verden bliver opfattet i fremtiden. For mange børn bliver verden et utrygt sted, hvor man altid skal være på vagt over for det usynlige. Denne mistillid til omgivelserne kan præge deres personlighed og de sociale bånd, de danner, når de bliver voksne. Tryghed kræver forudsigelighed, og dronerne gør livet uforudsigeligt.
