Det danske sundhedsvæsen arbejder målrettet på at skabe en balance mellem nødvendig tidlig diagnosticering og beskyttelse mod social stigmatisering. Hovedfokus ligger på tidlig indsats, da hurtig identifikation af specifikke behov kan forebygge mere alvorlige følgevirkninger og dermed forbedre den enkeltes livskvalitet markant gennem rettidig hjælp.
For at minimere risikoen for uhensigtsmæssig mærkning benytter systemet sig af en personcentreret tilgang. Det betyder i praksis, at en diagnose betragtes som et vigtigt værktøj til at matche den rette støtte med borgerens individuelle behov, frem for blot at være en fastlåst identitet. Tværfaglige teams arbejder sammen om at sikre, at alle oplysninger håndteres med høj diskretion og professionel etik, hvilket er essentielt for at beskytte patientens privatliv og værdighed.
Samtidig findes der et omfattende fokus på at mindske stigmatisering gennem løbende oplysning og uddannelse i samfundet. Ved at normalisere behovet for hjælp og flytte fokus over på den enkeltes ressourcer og muligheder, forsøger sundhedsvæsenet at modvirke den negative mærkning. Det overordnede mål er altid at sikre, at en tidlig diagnose fungerer som en nøgle til de rette støtteforanstaltninger frem for at skabe sociale barrierer.
