Anholt Offshore Wind Farm, beliggende i Kattegat ud for Djursland, er en af Danmarks største havvindmølleparker. Selvom den bidrager til grøn energi og reducerer vores afhængighed af fossile brændstoffer, har parkens drift rejst bekymringer om dens indvirkning på det lokale dyreliv, særligt for flagermus.
Flagermuseffekter og vindmøller: En farlig kombination
Flagermus er sårbare dyr, der ofte flyver i skumringen og om natten. De bruger ekkolokation til at navigere og finde føde. Vindmølleblade, der roterer hurtigt, udgør en betydelig fare for disse smådyr, da de kan rammes direkte. Dette er et problem både ved landbaserede og havbaserede vindmøller.
Anholt: Særlige udfordringer i Kattegat
Ved Anholt er situationen kompleks. Havmiljøet giver unikke flyvemønstre for flagermus, og det er ikke altid klart, hvorfor de befinder sig så langt ude på havet. Tidligere undersøgelser har vist en overraskende høj dødelighed af flagermus ved Anholt Offshore Wind Farm, hvilket har ført til intens forskning i årsagerne.
Forskningens resultater og hvad vi ved
Nyere forskning fra DCE – Danish Centre for Environment and Climate Change, underlagt Aarhus Universitet, har undersøgt flagermusenes adfærd i området. De har fundet, at nogle arter af flagermus, især damflagermusen (Pipistrellus pipistrellus) og suppere (Serottulus scotofollis), er særligt udsatte. Studierne peger på, at flagermusene kan blive tiltrukket af vindmøllerne af ukendte årsager, måske i forbindelse med insektbestanden omkring møllerne eller som følge af navigationsfejl.
En vigtig faktor er også de vejrforhold, der hersker på dagen. Vinde fra specifikke retninger kan tvinge flagermusene til at flyve længere ud over havet, hvor de møder vindmølleparken. Forskernes data viser en tydelig sammenhæng mellem vindretning og antallet af døde flagermus fundet under inspektioner.
Hvad kan gøres for at beskytte flagermusene?
Der arbejdes på flere løsninger til at mindske risikoen for flagermus. Disse inkluderer:
- Justering af mølleblade: Nogle undersøgelser tyder på, at ændringer i bladens rotationshastighed eller vinkel kan reducere dødeligheden.
- Opsætning af detektorer: Automatiske systemer, der registrerer flagermusaktivitet, kan bruges til at stoppe møllerne midlertidigt, når risikoen er størst.
- Forbedret kortlægning: Mere præcis information om flagermusenes flyvemønstre og foretrukne områder vil hjælpe med at placere fremtidige vindmølleparker mere hensigtsmæssigt.
- Undersøgelse af tiltrækningsfaktorer: At forstå, hvorfor flagermusene tiltraks af vindmøllerne, kan føre til nye strategier for at minimere deres eksponering.
DCE fortsætter med at overvåge situationen ved Anholt og bidrager med viden til at udvikle mere effektive beskyttelsesforanstaltninger.
Kontakt og yderligere information
For mere information om flagermus og vindmøller, kan du besøge DCE's hjemmeside: https://dce.au.dk/. Du kan også kontakte dem via e-mail på dce@dce.au.dk.
Yderligere information om Anholt Offshore Wind Farm findes hos Ørsted, der er operatør for vindmølleparken: https://orsted.com/da-dk.