Energitab i produktionen af elektrobrændstof opstår primært gennem flere stadier i den industrielle proces. Det første væsentlige tab sker under elektrolysen, hvor elektrisk energi fra vedvarende kilder bruges til at spalte vandmolekyler til brint og ilt. Her går en del af energien tabt som varme på grund af ohmsk modstand i elektrolysecellerne samt overpotentiale forårsage af de kemiske reaktioner.
Når brinten efterfølgende konverteres til flydende eller gasformigt elektrobrændstof via Fischer-Tropsch syntese eller methanering, sker der yderligere energitab. Disse processer kræver høje temperaturer og tryk, hvilket medfører termiske tab til omgivelserne. Desuden er der kemisk energi, som ikke bliver omsat til det endelige produkt, men i stedet går tabt som biprodukter eller varmeudvikling under de katalytiske reaktioner.
Transport og lagring af mellemprodukter bidrager også til det samlede energitab. Hver gang brint flyttes eller komprimeres, kræves der energi, som ikke nødvendigvis bliver til brændstof i slutproduktet. Den samlede effektivitet afhænger derfor af integrationen mellem elektrolyse og kemisk konvertering samt optimeringen af de anvendte katalysatorer.
